BAGGRUND OG HISTORIE.
Metamfetamin (N-methyl-alpha-methylphenylethylamin) er en "stærk" repræsentant for amfetaminstofferne.
Metamfetamin (N-methyl-alpha-methylphenylethylamin) er en "stærk" repræsentant for amfetaminstofferne.
Mørkt marked og gadenavne: Batu, Bikers Coffee, Black Beauties, Chalk, ChickenFeed, Crank, Crystal, Glass, Go-Fast, Hiropon, Ice, Meth, Methlies Quick, Poor Man's Cocaine, Shabu, Shards, Speed, Stove Top, Tina, Trash, Tweak, Uppers, Ventana, Vidrio, Yaba og Yellow Bam.
Stimulerende middel, der sætter fart på kroppens system, og som kommer som pille eller pulver. Fås på recept som Desoxyn til behandling af fedme og ADHD. Crystal meth ligner glasskår og er en ulovligt ændret version af det receptpligtige stof, der tilberedes med håndkøbsmedicin i meth-laboratorier.
Apoteksrecepter: Desoxyn, Methedrin.
Metamfetamin er et Schedule II-stimulerende middel under Controlled Substances Act, hvilket betyder, at det har et stort potentiale for misbrug og en aktuelt accepteret medicinsk anvendelse (i FDA-godkendte produkter). Det er kun tilgængeligt via en recept, der ikke kan genopfyldes. I dag findes der kun ét lovligt meth-produkt, Desoxyn. Det markedsføres i øjeblikket i tabletter på 5, 10 og 15 milligram (formuleringer med øjeblikkelig frigivelse og forlænget frigivelse) og har meget begrænset anvendelse til behandling af fedme og ADHD (attention deficit hyperactivity disorder).
FARMAKOLOGI OG NEUROKEMI.
Stimulerende middel, der sætter fart på kroppens system, og som kommer som pille eller pulver. Fås på recept som Desoxyn til behandling af fedme og ADHD. Crystal meth ligner glasskår og er en ulovligt ændret version af det receptpligtige stof, der tilberedes med håndkøbsmedicin i meth-laboratorier.
Apoteksrecepter: Desoxyn, Methedrin.
Metamfetamin er et Schedule II-stimulerende middel under Controlled Substances Act, hvilket betyder, at det har et stort potentiale for misbrug og en aktuelt accepteret medicinsk anvendelse (i FDA-godkendte produkter). Det er kun tilgængeligt via en recept, der ikke kan genopfyldes. I dag findes der kun ét lovligt meth-produkt, Desoxyn. Det markedsføres i øjeblikket i tabletter på 5, 10 og 15 milligram (formuleringer med øjeblikkelig frigivelse og forlænget frigivelse) og har meget begrænset anvendelse til behandling af fedme og ADHD (attention deficit hyperactivity disorder).
FARMAKOLOGI OG NEUROKEMI.
✓ Metamfetamin er blevet identificeret som en potent fuld agonist af trace amine-associated receptor 1 (TAAR1), en G-proteinkoblet receptor (GPCR), der regulerer hjernens katekolaminsystemer. Aktivering af TAAR1 øger produktionen af cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) og hæmmer enten fuldstændigt eller vender transportretningen for dopamintransportøren (DAT), noradrenalin-transportøren (NET) og serotonintransportøren (SERT). Når metamfetamin binder sig til TAAR1, udløser det transportørfosforylering via proteinkinase A (PKA) og proteinkinase C (PKC)-signalering, hvilket i sidste ende resulterer i internalisering eller omvendt funktion af monoamintransportører.
✓ Metamfetamin er også kendt for at øge intracellulært calcium, en effekt, der er forbundet med DAT-phosphorylering gennem en Ca2+/calmodulin-afhængig proteinkinase (CAMK)-afhængig signalvej, der igen producerer dopaminudstrømning. Det har vist sig, at TAAR1 reducerer affyringshastigheden af neuroner gennem direkte aktivering af G-proteinkoblede indadrettede kaliumkanaler. TAAR1-aktivering af metamfetamin i astrocytter ser ud til at modulere membranekspressionen og funktionen af EAAT2, en type glutamattransportør, negativt.
✓ Ud over sin effekt på plasmamembranens monoamintransportører hæmmer metamfetamin synaptiske vesiklers funktion ved at hæmme VMAT2, som forhindrer monoaminoptagelse i vesiklerne og fremmer deres frigivelse. Dette resulterer i udstrømning af monoaminer fra synaptiske vesikler til cytosolen (intracellulær væske) i det præsynaptiske neuron, og deres efterfølgende frigivelse i den synaptiske kløft af de fosforylerede transportører. Andre transportører, som metamfetamin vides at hæmme, er SLC22A3 og SLC22A5. SLC22A3 er en ekstraneuronal monoamintransportør, der findes i astrocytter, og SLC22A5 er en carnitintransportør med høj affinitet.
✓ Metamfetamin er også en agonist for de alfa-2 adrenerge receptorer og sigma-receptorer med større affinitet for σ1 end σ2 og hæmmer monoaminoxidase A (MAO-A) og monoaminoxidase B (MAO-B). Sigma-receptoraktivering af metamfetamin kan lette dets stimulerende virkninger på centralnervesystemet og fremme neurotoksicitet i hjernen. Dextrometamfetamin er et stærkere psykostimulerende middel, men levomethamfetamin har stærkere perifere virkninger, en længere halveringstid og længere opfattede virkninger blandt misbrugere. Ved høje doser kan begge enantiomerer af metamfetamin fremkalde lignende stereotype og metamfetaminpsykoser, men levometamfetamin har kortere psykodynamiske effekter.
VIGTIGSTE FYSISKE VIRKNINGER.
De fysiske virkninger af metamfetamin kan omfatte.
| tab af appetit | diarré |
| hyperaktivitet | forstoppelse |
| rødmende hud | Sløret syn |
| overdreven svedtendens | Svimmelhed |
| øget bevægelse | rystelser |
| tør mund og tænderskæren (fører til "meth-mund") | følelsesløshed |
| hovedpine | rystelser |
| Uregelmæssig hjerterytme | tør hud |
| Hurtig vejrtrækning | Akne |
| højt blodtryk og lavt blodtryk | udvidede pupiller |
| høj kropstemperatur | blegt udseende |
Kroniske meth-brugere kan have sår på huden; de kan skyldes, at de klør sig på grund af kløe eller troen på, at der kravler insekter under huden, og skaderne forstærkes af dårlig kost og hygiejne. Der er også rapporteret om talrige dødsfald i forbindelse med metamfetamin-overdoser.
PSYKO-KLINISKE MANIFESTATIONER.
Meth er et stærkt vanedannende stof med stærkt stimulerende egenskaber for centralnervesystemet (CNS). De, der ryger eller injicerer det, rapporterer om en kort, intens fornemmelse eller rus. Oral indtagelse eller snifning giver en langvarig rus i stedet for et rush, som efter sigende kan fortsætte i op til en halv dag. Både rusen og rusen menes at skyldes frigivelsen af meget høje niveauer af neurotransmitteren dopamin i de områder af hjernen, der regulerer følelsen af glæde. Langvarig brug af meth resulterer i mange skadelige virkninger, herunder afhængighed.
Det er bedre at undgå at bruge metamfetamin, fordi det primært er giftigt for nervesystemet, har en negativ effekt på kroppen, forårsager hjerneskade, "dræber" receptorer, forårsager hurtig og stærk afhængighed og høj tolerance af neurotransmitterreceptorer. Misbrug af dette stof har de standardkonsekvenser, der er forbundet med stimulanser - problemer med hjerte og blodkar.
Meth-afhængighed manifesterer sig i form af forskellige psykiske lidelser, som fører til udmattelse af nervesystemet. Oftest er der depressive lidelser og psykotiske abnormiteter, der fører til debut af psykose. Lang erfaring med indlæggelse fører til dannelse af skizofrene lidelser. Indtagelse af metamfetamin i ungdommen eller i ungdomsårene fremkalder dannelsen af mental retardering. Affektforstyrrelser kan forekomme i alle aldre, og dannelsen af dem afhænger hovedsageligt af personlighedstypen.
Kroniske meth-brugere føler:
✓ Voldelig adfærd,
✓ Angst,
✓ Forvirring,
✓ Søvnløshed,
✓ Psykotiske træk, herunder paranoia,
✓ Aggression,
✓ Visuelle og auditive hallucinationer,
✓ Stemningsforstyrrelser,
✓ Vrangforestillinger som f.eks. følelsen af, at insekter kryber på eller under huden.
En sådan paranoia kan resultere i mord- eller selvmordstanker. Forskere har rapporteret, at helt op til 50 procent af de dopaminproducerende celler i hjernen kan blive beskadiget efter længere tids eksponering for relativt lave niveauer af meth. Nogle undersøgelser tyder på, at brugen af metamfetamin også kan resultere i serotonerg neurotoksicitet.
Afhængighedssyndromet er kendetegnet ved følgende adfærdstegn.
- Konstante tanker om stoffet.
- Deprimeret tilstand.
- Utilfredshed med, hvad der sker.
- Kraftig stigning i humøret, mens man venter på metamfetamin (patologisk genoplivningssyndrom).
Der er en vis vanskelighed ved at identificere psykisk afhængighed, da patienten har et indre "ønske" om at benægte det som sådan. Men identifikation og behandling af mental afhængighed er den vigtigste faktor, der forhindrer tilbagefald, da fysisk afhængighed af at tage metamfetamin ikke er udtalt.
Indførelsen af en ny dosis af stoffet i kroppen fører kun til dannelsen af en tilstand af komfort og garanterer ikke opnåelsen af eufori. Men når man er i stationær behandling og modtager lægemiddelterapi, kan misbrugeren føle psykologisk ubehag, da han har en holdning til kun at opnå psykologisk komfort, når han tager metamfetamin.
METODER TIL BRUG.
Indførelsen af en ny dosis af stoffet i kroppen fører kun til dannelsen af en tilstand af komfort og garanterer ikke opnåelsen af eufori. Men når man er i stationær behandling og modtager lægemiddelterapi, kan misbrugeren føle psykologisk ubehag, da han har en holdning til kun at opnå psykologisk komfort, når han tager metamfetamin.
METODER TIL BRUG.
- ORALT - Den mest anbefalede måde at bruge stoffet på er at holde næsen sund, blodårerne intakte og lungerne uberørte. Populære metoder er at opløse i varmt vand, blande med juice eller anden yndlingsdrik og drikke, men du kan også lave "bomber" (pakkes ind i et lille stykke papirserviet eller placeres i en kapsel) og sluge.
- INTRANASAL - Den mest almindelige måde at bruge på. Brug på denne måde kan forårsage problemer med slimhinden eller mindre ofte - betændelse i næsepassagerne, paranasale bihuler, bagvæggen i oropharynx. Det er bedre at bruge plastiksugerør til drikkevarer og opgive brugen af pengesedler.
- RYGNING - Ikke mindre populær måde at bruge dette stof på, men med klassiske ulemper - risikoen for problemer med åndedrætsorganerne. Populariteten af denne metode skyldes modtagelsen af stærk eufori. Handlingen er skarp og omsluttende med en bølge af glæde, lethed og fornøjelse. Folk, der foretrækker denne metode, får øjeblikkeligt et vedvarende ønske om at bruge, et obsessivt ønske om at bruge mere og mere. Resultatet er kronisk brug, overdosis, tolerance, vanskeligheder i kampen mod afhængighed.
- INTRAVENOUS - Bruges af injektionselskere. Effekten er tæt på rygning. Stoffet kommer direkte ind i kroppen og begynder at virke med det samme.
ANBEFALET DOSIS:
Meget lav: Op til 10 mg.
Lav: 10 - 20 mg.
Middel: 20 - 40 mg.
Høj: 40 - 70 mg.
Meget høj: fra 70 mg og opefter.
VARIGHED AF TUREN:
I alt - op til 12 timer.
Indgang - op til 40 minutter (afhængigt af anvendelsesmetode).
Plateau - 3-5 timer.
Udgang - op til 4 timer.
Eftervirkninger - op til 24 timer.
INTERAKTION.
Metamfetamin metaboliseres af leverenzymet CYP2D6, så CYP2D6-hæmmere vil forlænge elimineringshalveringstiden for metamfetamin. Metamfetamin interagerer også med monoaminoxidasehæmmere (MAO'er), da både MAO'er og metamfetamin øger plasmakatekolaminer; derfor er samtidig brug af begge farlige. Metamfetamin kan mindske virkningen af beroligende og deprimerende midler og øge virkningen af antidepressiva og andre stimulerende midler. Metamfetamin kan modvirke virkningen af antihypertensiva og antipsykotika på grund af dets virkninger på henholdsvis det kardiovaskulære system og kognitionen. pH-værdien i mave-tarmindhold og urin påvirker optagelsen og udskillelsen af metamfetamin. Specifikt vil sure stoffer reducere optagelsen af metamfetamin og øge udskillelsen i urinen, mens basiske stoffer gør det modsatte. På grund af den effekt, pH har på absorptionen, er det kendt, at protonpumpehæmmere, som reducerer mavesyre, interagerer med metamfetamin.
DU BØR IKKE BLANDE METAMFETAMIN MED FØLGENDE STOFFER:Meget lav: Op til 10 mg.
Lav: 10 - 20 mg.
Middel: 20 - 40 mg.
Høj: 40 - 70 mg.
Meget høj: fra 70 mg og opefter.
VARIGHED AF TUREN:
I alt - op til 12 timer.
Indgang - op til 40 minutter (afhængigt af anvendelsesmetode).
Plateau - 3-5 timer.
Udgang - op til 4 timer.
Eftervirkninger - op til 24 timer.
INTERAKTION.
Metamfetamin metaboliseres af leverenzymet CYP2D6, så CYP2D6-hæmmere vil forlænge elimineringshalveringstiden for metamfetamin. Metamfetamin interagerer også med monoaminoxidasehæmmere (MAO'er), da både MAO'er og metamfetamin øger plasmakatekolaminer; derfor er samtidig brug af begge farlige. Metamfetamin kan mindske virkningen af beroligende og deprimerende midler og øge virkningen af antidepressiva og andre stimulerende midler. Metamfetamin kan modvirke virkningen af antihypertensiva og antipsykotika på grund af dets virkninger på henholdsvis det kardiovaskulære system og kognitionen. pH-værdien i mave-tarmindhold og urin påvirker optagelsen og udskillelsen af metamfetamin. Specifikt vil sure stoffer reducere optagelsen af metamfetamin og øge udskillelsen i urinen, mens basiske stoffer gør det modsatte. På grund af den effekt, pH har på absorptionen, er det kendt, at protonpumpehæmmere, som reducerer mavesyre, interagerer med metamfetamin.
SKADESREDUKTION OG AFHÆNGIGHED.
Metamfetamin anbefales ikke at blive kombineret med andet end marihuana, men selv rygning af marihuana under indflydelse af det kan føre til panikanfald og andre negative manifestationer. Overhold doseringen nøje, og husk, at dette er et alvorligt stof, og at det ikke kan bruges i lang tid. Tag pauser mellem doserne af stoffet, giv kroppen tid til at komme sig og spis i det mindste let mad, frugt.
Yderligere farmakologisk støtte til kroppen.
- L-carnitin (levocarnitin) - 1000 mg en time før du tager metamfetamin og 1000 mg efter. Dette vil beskytte din hjerne under de neurotoksiske virkninger af meth.
- Alphalipoic acid - 250 mg en time før indtagelse og 250 mg efter. Forbedrer effekten af levocarnitin og øger antioxidantaktiviteten (renser kroppen for frie radikaler).
- Magnesiumcitrat 250 mg - 3 gange om dagen i 2 uger til forebyggelse af magnesiummangel, hvis du ofte bruger stimulanser
- C-vitamin - 500 mg en gang om dagen og aspirin (acetylsalicylsyre) 50 mg en gang om dagen ved brug af metamfetamin - hjælper leveren med at arbejde mere effektivt.
Behandling af metamfetaminafhængighed svarer til at arbejde med kokainafhængighed. Lægemiddelterapi er designet til at genoprette styrken hos en patient med erfaring og berolige det overspændte nervesystem. Antidepressiva og neuroleptika bruges ikke til dette formål, da de kan give bivirkninger og ikke har nogen seriøs effekt. Lægemiddelterapi, psykiatrisk og psykologisk støtte gives i dette tilfælde til patienten i op til tre måneder.
Afhængighedsbehandling af meth bør omfatte måder at eliminere den destruktive effekt, som denne type stof har på hjernen. Psykose, skizofrene lidelser, hallucinationer og motoriske forstyrrelser bør elimineres ved hjælp af individuel udvælgelse af lægemidler og kombineres med psykoterapisessioner og klasser med en psykolog. Desværre er det umuligt at fjerne afhængighed derhjemme. Psykologens hovedopgave i individuelle og gruppeklasser med sådanne patienter er dannelsen af et stabilt ønske om at leve et sundt liv, fri for tvangsmæssig indtagelse af psykoaktive stoffer.
RISICI VED KRONISK MISBRUG.
Afhængighedsbehandling af meth bør omfatte måder at eliminere den destruktive effekt, som denne type stof har på hjernen. Psykose, skizofrene lidelser, hallucinationer og motoriske forstyrrelser bør elimineres ved hjælp af individuel udvælgelse af lægemidler og kombineres med psykoterapisessioner og klasser med en psykolog. Desværre er det umuligt at fjerne afhængighed derhjemme. Psykologens hovedopgave i individuelle og gruppeklasser med sådanne patienter er dannelsen af et stabilt ønske om at leve et sundt liv, fri for tvangsmæssig indtagelse af psykoaktive stoffer.
RISICI VED KRONISK MISBRUG.
- Kardiovaskulære lidelser.
- Slagtilfælde .
- Hjerteanfald.
- Impotens.
- Konvulsioner.
- Koma.
- død.
BEHANDLING AF OVERDOSIS.
Akut metamfetaminforgiftning håndteres i høj grad ved at behandle symptomerne, og behandlingen kan i første omgang omfatte indgivelse af aktivt kul og sedation. Der er ikke nok dokumentation for hæmodialyse eller peritonealdialyse i tilfælde af metamfetaminforgiftning til at afgøre, om de er nyttige. Forceret syrediurese (f.eks. med C-vitamin) vil øge udskillelsen af metamfetamin, men anbefales ikke, da det kan øge risikoen for at forværre acidose eller forårsage kramper eller rhabdomyolyse. Hypertension udgør en risiko for intrakraniel blødning (dvs. blødning i hjernen) og behandles typisk med intravenøs phentolamin eller nitroprussid, hvis den er alvorlig. Blodtrykket falder ofte gradvist efter tilstrækkelig bedøvelse med et benzodiazepin og tilvejebringelse af et beroligende miljø.
Antipsykotika som haloperidol er nyttige til behandling af agitation og psykose ved overdosering af metamfetamin. Betablokkere med lipofile egenskaber og CNS-penetration som f.eks. metoprolol og labetalol kan være nyttige til behandling af CNS- og kardiovaskulær toksicitet. Den blandede alfa- og betablokker labetalol er især nyttig til behandling af samtidig takykardi og hypertension fremkaldt af metamfetamin. Fænomenet "uhæmmet alfa-stimulering" er ikke blevet rapporteret ved brug af betablokkere til behandling af metamfetamintoksicitet.
Akut metamfetaminforgiftning håndteres i høj grad ved at behandle symptomerne, og behandlingen kan i første omgang omfatte indgivelse af aktivt kul og sedation. Der er ikke nok dokumentation for hæmodialyse eller peritonealdialyse i tilfælde af metamfetaminforgiftning til at afgøre, om de er nyttige. Forceret syrediurese (f.eks. med C-vitamin) vil øge udskillelsen af metamfetamin, men anbefales ikke, da det kan øge risikoen for at forværre acidose eller forårsage kramper eller rhabdomyolyse. Hypertension udgør en risiko for intrakraniel blødning (dvs. blødning i hjernen) og behandles typisk med intravenøs phentolamin eller nitroprussid, hvis den er alvorlig. Blodtrykket falder ofte gradvist efter tilstrækkelig bedøvelse med et benzodiazepin og tilvejebringelse af et beroligende miljø.
Antipsykotika som haloperidol er nyttige til behandling af agitation og psykose ved overdosering af metamfetamin. Betablokkere med lipofile egenskaber og CNS-penetration som f.eks. metoprolol og labetalol kan være nyttige til behandling af CNS- og kardiovaskulær toksicitet. Den blandede alfa- og betablokker labetalol er især nyttig til behandling af samtidig takykardi og hypertension fremkaldt af metamfetamin. Fænomenet "uhæmmet alfa-stimulering" er ikke blevet rapporteret ved brug af betablokkere til behandling af metamfetamintoksicitet.
Last edited by a moderator:
