Den smarteste måde at træffe en beslutning på er at "veje" alle sine handlinger på forhånd. Ikke desto mindre gør vi ofte det ene og ikke det andet, bare af vane - medmindre vi tænker over det. Det viser sig, at kokainmisbrugere danner stærkere vaner end andre mennesker. Deri ligger deres største svaghed og måske nøglen til helbredelse.
Tre former for adfærd
I begyndelsen af det tyvende århundrede havde Ivan Pavlov allerede udformet læren om refleksbuer, som blev foreslået til at forklare al dyreadfærd. Refleksskemaet er grundlæggende enkelt: Et dyr genkender et signal, der går forud for en stimulus, og vælger, om det vil undgå dette signal eller ej. En stimulus kan være hvad som helst af positiv eller negativ værdi: elektrisk stød, mad, vand, penge. Selvom reflekser spiller en stor rolle i vores liv, kan de ikke forklare al dyreadfærd (figur 1).
Tre former for adfærd
I begyndelsen af det tyvende århundrede havde Ivan Pavlov allerede udformet læren om refleksbuer, som blev foreslået til at forklare al dyreadfærd. Refleksskemaet er grundlæggende enkelt: Et dyr genkender et signal, der går forud for en stimulus, og vælger, om det vil undgå dette signal eller ej. En stimulus kan være hvad som helst af positiv eller negativ værdi: elektrisk stød, mad, vand, penge. Selvom reflekser spiller en stor rolle i vores liv, kan de ikke forklare al dyreadfærd (figur 1).
Sevedhæftet fil cziCHbTrgq.jpg
I Pavlovs refleks kommer signalet nødvendigvis udefra, men i virkeligheden kan de handlinger, der går forud for stimulus, træde i stedet for signalet. En form for adfærd, hvor et dyr vælger, hvordan det skal handle ud fra overvejelser om produktivitet, kaldes målstyret handling.
Pavlovske reflekser og målstyrede handlinger kan være sammenflettet i en enkelt adfærdsreaktion. Styrken af disse to former for adfærd afhænger både af stimulusens hyppighed (f.eks. hvor ofte en mus får sødet vand som reaktion på at trykke på et håndtag) og af stimulusens styrke (hvor meget vandet smager bedre for den). I takt med at stimulus svækkes, svækkes også den adfærd, den fulgte.
Men med konstant gentagelse af målrettede handlinger kan der opstå vaner - den tredje form for adfærd. Vaner er relativt modstandsdygtige over for ændringer i styrken og endda tegnet på en stimulus - deres devaluering. Hvis en laboratoriemus har udviklet en vane med at skubbe til håndtaget for at få mad, vil selv det at give den bitter mad ikke påvirke hyppigheden af skubbet.
Et interessant eksempel på denne adfærd hos mennesker er at spise popcorn i biografen. Vanemæssige popcornspisere i et eksperiment fra 2011 var lige gode til at spise popcorn, uanset om de var friske eller en uge gamle, mens folk, der ikke havde for vane at poppe popcorn i biografen, klart foretrak friske popcorn. Samtidigviste det sig, at vanen kun manifesterede sig i en meget snæver sammenhæng: For at undgå automatisk spisning var det nok at bede forsøgspersonerne om kun at spise med den hånd, der ikke fulgte efter.
Pavlovske reflekser og målstyrede handlinger kan være sammenflettet i en enkelt adfærdsreaktion. Styrken af disse to former for adfærd afhænger både af stimulusens hyppighed (f.eks. hvor ofte en mus får sødet vand som reaktion på at trykke på et håndtag) og af stimulusens styrke (hvor meget vandet smager bedre for den). I takt med at stimulus svækkes, svækkes også den adfærd, den fulgte.
Men med konstant gentagelse af målrettede handlinger kan der opstå vaner - den tredje form for adfærd. Vaner er relativt modstandsdygtige over for ændringer i styrken og endda tegnet på en stimulus - deres devaluering. Hvis en laboratoriemus har udviklet en vane med at skubbe til håndtaget for at få mad, vil selv det at give den bitter mad ikke påvirke hyppigheden af skubbet.
Et interessant eksempel på denne adfærd hos mennesker er at spise popcorn i biografen. Vanemæssige popcornspisere i et eksperiment fra 2011 var lige gode til at spise popcorn, uanset om de var friske eller en uge gamle, mens folk, der ikke havde for vane at poppe popcorn i biografen, klart foretrak friske popcorn. Samtidigviste det sig, at vanen kun manifesterede sig i en meget snæver sammenhæng: For at undgå automatisk spisning var det nok at bede forsøgspersonerne om kun at spise med den hånd, der ikke fulgte efter.
Vaner er overraskende utilpassede: Situationen kan have ændret sig for længe siden, men vanen består, selv om den er skadelig. Ikke desto mindre er vaner nyttige, fordi de giver os mulighed for at handle uden at bruge mentale kræfter. Den hjernekraft, der frigøres ved automatik, kan bruges til vigtigere aktiviteter. Ved at handle ud fra en vane kan vi f.eks. børste tænder og tænke på ferieplaner på samme tid.
Vane og afhængighed
I udviklingen af stofafhængighed er vanedannelse af afgørende betydning. Hvis vi ser på alkoholisme, vil en person i den første fase af udviklingen af denne sygdom drikke stærke drikke lejlighedsvis og nyde de behagelige fornemmelser fuldt ud. Dette kan kaldes en målrettet handling, hvor en person drikker bevidst for at have det godt. Men i overgangen til regelmæssigt drikkeri begynder en person ikke at drikke for opstemthedens og afslapningens skyld, men simpelthen af vane.
Vanens uafhængighed af forstærkning fører til, at alkohol ikke længere giver den tidligere glæde, men det har ingen effekt på adfærden: Vanen siger, at man skal drikke, uanset hvad. Og endelig kommer en fuldgyldig afhængighed, som i modsætning til en vane er meget sværere at undertrykke.
Vane og afhængighed
I udviklingen af stofafhængighed er vanedannelse af afgørende betydning. Hvis vi ser på alkoholisme, vil en person i den første fase af udviklingen af denne sygdom drikke stærke drikke lejlighedsvis og nyde de behagelige fornemmelser fuldt ud. Dette kan kaldes en målrettet handling, hvor en person drikker bevidst for at have det godt. Men i overgangen til regelmæssigt drikkeri begynder en person ikke at drikke for opstemthedens og afslapningens skyld, men simpelthen af vane.
Vanens uafhængighed af forstærkning fører til, at alkohol ikke længere giver den tidligere glæde, men det har ingen effekt på adfærden: Vanen siger, at man skal drikke, uanset hvad. Og endelig kommer en fuldgyldig afhængighed, som i modsætning til en vane er meget sværere at undertrykke.
Interessekonflikt
Vaner og målrettede handlinger understøttes af forskellige hjernestrukturer. I den tidlige fase af indlæringen, som kræver en bevidst indsats, er kaudatkernen ekstremt vigtig, og på et senere tidspunkt, under vanedannelsen, styres handlingerne af putamen.
I den situation, hvor en person forsøger at modstå vanen, opstår der en konflikt mellem disse strukturer. Udfaldet af konfrontationen bestemmes af balancen mellem de excitationer, der kommer fra hver af dem. Hos patienter med tvangslidelser er balancen f.eks. stærkt fortegnet mod putamen, så de bliver slaver af deres vaner og f.eks. vasker hænder hundrede gange om dagen.
Vaner og målrettede handlinger understøttes af forskellige hjernestrukturer. I den tidlige fase af indlæringen, som kræver en bevidst indsats, er kaudatkernen ekstremt vigtig, og på et senere tidspunkt, under vanedannelsen, styres handlingerne af putamen.
I den situation, hvor en person forsøger at modstå vanen, opstår der en konflikt mellem disse strukturer. Udfaldet af konfrontationen bestemmes af balancen mellem de excitationer, der kommer fra hver af dem. Hos patienter med tvangslidelser er balancen f.eks. stærkt fortegnet mod putamen, så de bliver slaver af deres vaner og f.eks. vasker hænder hundrede gange om dagen.
Vaner hos kokainmisbrugere
Kokain er et stærkt stimulerende stof. Det er det næstmest almindelige illegale stof i verden efter marihuana. Kokainbrug øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og undertrykker immunforsvaret. Men kokainafhængighed er dobbelt så farlig, fordi der ikke er udviklet nogen medicinsk behandling for den - kun psykologisk, baseret på gulerods- og stokkemetoden. Men hvor effektiv er denne metode?
For at finde ud af det udførte en gruppe britiske forskere under ledelse af Karen Hersche eksperimenter på 125 personer, herunder 72 kokainmisbrugere og 53 personer uden erfaring med stofbrug.
I et af eksperimenterne blev folk bedt om at optjene værdikuponer til et supermarked. For at få point føjet til kuponbeløbet skulle forsøgspersonerne trykke på den rigtige knap, når et dyrebillede dukkede op på skærmen.
Efter træningen blev belønningen devalueret: At trykke på den højre knap ved nogle billeder gav ingen point, men forsøgspersonerne trykkede alligevel nogle gange på den af vane. I dette eksperiment viste det sig, at kokainmisbrugere ikke kun lærte sammenhængen mellem deres handlinger og resultatet dårligere, men også var mindre følsomme over for devaluering af belønningen.
Kokain er et stærkt stimulerende stof. Det er det næstmest almindelige illegale stof i verden efter marihuana. Kokainbrug øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og undertrykker immunforsvaret. Men kokainafhængighed er dobbelt så farlig, fordi der ikke er udviklet nogen medicinsk behandling for den - kun psykologisk, baseret på gulerods- og stokkemetoden. Men hvor effektiv er denne metode?
For at finde ud af det udførte en gruppe britiske forskere under ledelse af Karen Hersche eksperimenter på 125 personer, herunder 72 kokainmisbrugere og 53 personer uden erfaring med stofbrug.
I et af eksperimenterne blev folk bedt om at optjene værdikuponer til et supermarked. For at få point føjet til kuponbeløbet skulle forsøgspersonerne trykke på den rigtige knap, når et dyrebillede dukkede op på skærmen.
Efter træningen blev belønningen devalueret: At trykke på den højre knap ved nogle billeder gav ingen point, men forsøgspersonerne trykkede alligevel nogle gange på den af vane. I dette eksperiment viste det sig, at kokainmisbrugere ikke kun lærte sammenhængen mellem deres handlinger og resultatet dårligere, men også var mindre følsomme over for devaluering af belønningen.
Billedforklaring: Et eksperiment til at bestemme styrken af en vane.
A - under træningen blev der vist et billede af et dyr (stimulus) på skærmen, og deltageren blev bedt om at trykke på en af to knapper (handling). Når der blev trykket på den rigtige knap, blev billedet af det andet dyr (resultat) vist, og testdeltageren fik 5 point (belønning). Til sidst forbandt forsøgspersonerne det første og det andet billede samt den knap, der forbandt dem. Træningen bestod af 8 serier af 12 forsøg. Ved den sidste serie viste det sig, at kokainmisbrugerne trykkede på den rigtige knap 10 % sjældnere.
B - I det næste eksperiment blev der vist to udfaldsbilleder, hvoraf det ene var overstreget. For at få point skulle man trykke på den knap, der svarede til det uoverstregede billede (i dette tilfælde det rigtige). Kokainmisbrugere tog 15% oftere fejl, hvilket indikerer en dårligere assimilering af sammenhængen mellem deres handlinger og resultatet.
C - Til sidst viste skærmen alle mulige udfaldsbilleder, hvoraf to var overstreget. Derefter dukkede stimulusbillederne op og afløste hurtigt hinanden, som man kun skulle reagere på, hvis det tilsvarende resultat ikke var streget ud. For at udføre opgaven korrekt var det nødvendigt bevidst at undertrykke vanen med at reagere på stimulus. I dette tilfælde måtte forsøgspersonen kun reagere på billedet af elefanten, men ikke på billedet af SEAL. Resultatet var, at kokainmisbrugerne reagerede 20 % oftere, når de ikke behøvede det.
I et andet eksperiment testede man kokainmisbrugernes reaktion på elektriske stød. Efter at billederne blev vist på skærmen, blev der givet en udladning til en af armene, hvilket kunne undgås, hvis man havde tid til at trykke på pedalen i den rigtige side. Efter træningen fortalte forskerne forsøgspersonerne, at en af elektroderne på armene ikke længere virkede.
Resultatet var, at kokainmisbrugere var 20 % mindre tilbøjelige til at trykke på den rigtige pedal for at undgå et elektrisk stød, selv efter at den ene elektrode var blevet slukket (devaluering af stimulus). Mærkeligt nok bidrog længere træning ikke til vanen med at trykke på pedalen, selv efter devaluering.
A - under træningen blev der vist et billede af et dyr (stimulus) på skærmen, og deltageren blev bedt om at trykke på en af to knapper (handling). Når der blev trykket på den rigtige knap, blev billedet af det andet dyr (resultat) vist, og testdeltageren fik 5 point (belønning). Til sidst forbandt forsøgspersonerne det første og det andet billede samt den knap, der forbandt dem. Træningen bestod af 8 serier af 12 forsøg. Ved den sidste serie viste det sig, at kokainmisbrugerne trykkede på den rigtige knap 10 % sjældnere.
B - I det næste eksperiment blev der vist to udfaldsbilleder, hvoraf det ene var overstreget. For at få point skulle man trykke på den knap, der svarede til det uoverstregede billede (i dette tilfælde det rigtige). Kokainmisbrugere tog 15% oftere fejl, hvilket indikerer en dårligere assimilering af sammenhængen mellem deres handlinger og resultatet.
C - Til sidst viste skærmen alle mulige udfaldsbilleder, hvoraf to var overstreget. Derefter dukkede stimulusbillederne op og afløste hurtigt hinanden, som man kun skulle reagere på, hvis det tilsvarende resultat ikke var streget ud. For at udføre opgaven korrekt var det nødvendigt bevidst at undertrykke vanen med at reagere på stimulus. I dette tilfælde måtte forsøgspersonen kun reagere på billedet af elefanten, men ikke på billedet af SEAL. Resultatet var, at kokainmisbrugerne reagerede 20 % oftere, når de ikke behøvede det.
I et andet eksperiment testede man kokainmisbrugernes reaktion på elektriske stød. Efter at billederne blev vist på skærmen, blev der givet en udladning til en af armene, hvilket kunne undgås, hvis man havde tid til at trykke på pedalen i den rigtige side. Efter træningen fortalte forskerne forsøgspersonerne, at en af elektroderne på armene ikke længere virkede.
Resultatet var, at kokainmisbrugere var 20 % mindre tilbøjelige til at trykke på den rigtige pedal for at undgå et elektrisk stød, selv efter at den ene elektrode var blevet slukket (devaluering af stimulus). Mærkeligt nok bidrog længere træning ikke til vanen med at trykke på pedalen, selv efter devaluering.
Forklaring af billedet: eksperiment med at undgå en negativ stimulus (elektrisk strøm).
A - Under en kort introduktion til opstillingen fik forsøgspersonerne vist et billede på en skærm (stimulus), efterfulgt af et elektrisk stød til en af deres hænder (resultat).
B - Derefter fik forsøgspersonerne forklaret, at et stød til venstre eller højre hånd kunne forhindres ved at trykke på den tilsvarende pedal flere gange (respons). Kokainmisbrugerne formåede at trykke på den rigtige pedal 20 % sjældnere end kontrolgruppen.
C,D - Efter 12 eller 120 sådanne forsøg blev stimulus devalueret: en af elektroderne blev afbrudt. Alligevel fortsatte forsøgspersonerne af vane med at trykke på pedalen, selv om det ikke var nødvendigt. Og begge grupper af forsøgspersoner gjorde det lige ofte.
Disse to eksperimenter viste, at målrettede handlinger hos kokainmisbrugere er meget lettere at ændre til vaner, og samtidig lærer misbrugere dårligere under påvirkning af både betingede (penge) og ubetingede (strøm) stimuli. Forfatterne af undersøgelsen tilskriver dette det faktum, at hjernen hos kokainmisbrugere har reducerede niveauer af dopamin, en neurotransmitter, der formidler de observerede effekter. Det erdog stadig uklart, om disse adfærdskarakteristika er en forudsætning eller kun en konsekvens af kokainafhængighed.
Resultaterne af dette arbejde henviser også til en anden nyligt offentliggjort artikel, som også viste, at misbrugere har meget lettere ved at danne vaner og meget sværere ved at opgive dem end mennesker uden afhængighed.
A - Under en kort introduktion til opstillingen fik forsøgspersonerne vist et billede på en skærm (stimulus), efterfulgt af et elektrisk stød til en af deres hænder (resultat).
B - Derefter fik forsøgspersonerne forklaret, at et stød til venstre eller højre hånd kunne forhindres ved at trykke på den tilsvarende pedal flere gange (respons). Kokainmisbrugerne formåede at trykke på den rigtige pedal 20 % sjældnere end kontrolgruppen.
C,D - Efter 12 eller 120 sådanne forsøg blev stimulus devalueret: en af elektroderne blev afbrudt. Alligevel fortsatte forsøgspersonerne af vane med at trykke på pedalen, selv om det ikke var nødvendigt. Og begge grupper af forsøgspersoner gjorde det lige ofte.
Disse to eksperimenter viste, at målrettede handlinger hos kokainmisbrugere er meget lettere at ændre til vaner, og samtidig lærer misbrugere dårligere under påvirkning af både betingede (penge) og ubetingede (strøm) stimuli. Forfatterne af undersøgelsen tilskriver dette det faktum, at hjernen hos kokainmisbrugere har reducerede niveauer af dopamin, en neurotransmitter, der formidler de observerede effekter. Det erdog stadig uklart, om disse adfærdskarakteristika er en forudsætning eller kun en konsekvens af kokainafhængighed.
Resultaterne af dette arbejde henviser også til en anden nyligt offentliggjort artikel, som også viste, at misbrugere har meget lettere ved at danne vaner og meget sværere ved at opgive dem end mennesker uden afhængighed.
Hvordan behandler man afhængighed i sådan et tilfælde?
For at kunne formulere en behandling for afhængighed er det nødvendigt at forstå, hvordan patientens reaktioner adskiller sig fra en sund persons.
I sådanne patienters tilfælde vil straf sandsynligvis være ineffektiv, fordi kokainbrugere har en reduceret reaktion på negative stimuli. Derudover forstyrrer vanens høje styrke bevidste adfærdsændringer. Forfatterne foreslår, at vi i løbet af terapien skal danne nye nyttige vaner og forhindre selvdestruktiv adfærd, som kokainmisbrugere ikke er i stand til at modstå.
For at kunne formulere en behandling for afhængighed er det nødvendigt at forstå, hvordan patientens reaktioner adskiller sig fra en sund persons.
I sådanne patienters tilfælde vil straf sandsynligvis være ineffektiv, fordi kokainbrugere har en reduceret reaktion på negative stimuli. Derudover forstyrrer vanens høje styrke bevidste adfærdsændringer. Forfatterne foreslår, at vi i løbet af terapien skal danne nye nyttige vaner og forhindre selvdestruktiv adfærd, som kokainmisbrugere ikke er i stand til at modstå.