Det er fint. Jeg fandt og vedhæftede artiklen, og ja, du fejlberegnede den nødvendige mængde Oxone. Du har brug for 2 molære ækvivalenter af Oxone, og Oxone har en molekylvægt på ~630 g/mol. a-methylstyren har en molvægt på 118 g/mol, og så er 1 kg ca. 8,5 mol. Dette ganges med to og derefter med Oxons molvægt, og vi får hele 10.700 g, lad os sige 11 kg. Og det er problemet. Ellers ville det være bedre end skiveskåret brød, da jeg kan købe styren for mindre end 10 € pr. liter. Hold da kæft!
Ikke desto mindre en god metode, og jodhydrinsyntese er noget, der kommer til nytte andre steder og faktisk meget praktisk.
Og ja, jeg beregnede det korrekt, jeg kender til det vrøvl, at Oxone undertiden siges at have 314 g/mol, men da halvmolekyler ikke eksisterer, er det vrøvl. Det er 630 g/mol, og det har 2 OXIDATIVE ækvivalenter pr. mol. Jeg vedhæfter et andet papir, hvor du kan se, at der er brug for mindst 1,5 OXIDATIVE ækvivalenter for at komme til jodhydrin, så med kun to af dem overhovedet kan det ikke fungere.
Udbyttet i artiklen var 81%, det ville være 922 g, vi får normalt ikke, hvad de fyre får, 800 g ville være et realistisk godt resultat, vil jeg sige.
Måske kunne dette gøres med en anden oxidator? Noget mindre omfangsrigt. H2O2 burde fungere, og hvis nogen har adgang til koncentreret H2SO4 og 30%+ H2O2, kunne man bruge Caros-syre og reducere mængden kraftigt. Bare som et hurtigt, men sikkert forsøg.